onsdag den 23. juli 2008

Æblet falder ikke langt fra stammen

Doggies bedstefar Robbie elsker at stå i vindueskarmen og kigge på marsvinene. Det har Doggie vist luret af for sidst vi var hjemme at besøge dem, hoppede hun pludselig op i vindueskarmen og brugte lang tid på at sidde og kigge på dem.

Selvfølgelig fik hun selskab af Robbie, men han overlod pænt den bedste plads til hende :-)


Det er da lidt sødt :-) og marsvinene... ja de syntes bare det er hyggeligt

fredag den 18. juli 2008

Træning

I dag mødtes Emmy og jeg for at træne. Biscuit er lidt plaget af hans allergi i øjeblikket så han holder ikke ret længe, men de fik trænet deres nye FS program og Biscuit gjorde det rigtig godt. Doggie skulle heller ikke træne ret meget da hun lige er færdig med behandling for hjerte/lungeorm igen igen igen :-( Så vi brugte mest tid på Cookie og Whisper som er i gang med at lave et par program - åbenbart syntes vi ikke vi har nok nye programmer i forvejen, så et mere måtte til, men det bliver et godt program :-)

Biscuit træner til there is no business like show business, et godt program med masser af variation.

hhmm gad vide hvorfor den lille sheltie fyr ikke laver heelwork??

Doggie er i gang med at træne hendes nye version af Pinnochio, musikken er blevet redigeret så den er blevet lidt længere og sværhedsgraden øget så vi kan bruge det i klasse 2.

I gang med at lære en ny position, behind

I første del af vores par program går vi med hinandens hunde, det går strygende, men krævede lidt tilvænning :-)

Cookie i en smuk plads

Whisper han er bare på hele tiden.
Super fedt at "prøve" sådan en veltrænet hund der bare kan det hele :-) men også en meget anderledes følelse.


tirsdag den 8. juli 2008

Hvalpe på besøg

I går fik vi besøg af min kollega, hendes mand og ikke mindre end 12 små lab hvalpe - øj hvor er de bare kære. 7 uger gamle og i fuld gang med at udforske verden, fulde af gå på mod og virkelig godt socialiseret - de er bare med ude at opleve. Jeg tror til gengæld der er nogen der helt sikkert har lært at tælle til 12 :-) Jeg var også så heldig at jeg fik lov til at være med til fødslen af dem - vi var lige mødt på arbejde da der blev ringet af fødslen var gået i gang så jeg besluttede at jeg ikke skulle arbejde den dag - det var virkelig en oplevelse at være med til.




Da tunnellen kom frem bænede de bare igennem som om de aldrig havde prøvet andet

Bianca var så sød ved alle hvalpene, hun vidste godt at hun skulle være lidt forsigtig med dem

Ja de findes i flere farver :-) Cookie var også rigtig sød ved dem, men træt da de var taget hjem - tror også han begyndte at tælle til 12. Doggie accepterede dem men det passede hende fint hun ikke behøvede at have noget med dem at gøre og bare kunne rende med sit legetøj.

mandag den 7. juli 2008

Opvisning på Bregntved Dyrskue

Emmy og jeg var inviteret til at lave opvisning på Bregntved dyrskue. Tror nok vi begge havde forestillet os at det ville være et lille bitte lokalt dyrskue, meen vi blev klogere :-)


Velkommen til Bregntved - ikke så lille endda, der var alt hvad der hører sig til på et dyrskue af dyr, boder, aktiviteter og ikke mindst tivoli.

Vi havde 5 programmer på 20 minutter - gosh det bliver man svedig af i 45 graders varme og temmelig stresset, men hundene klarede det super fint. Emmy & Whisper lagde ud med at vise deres Ratatouille.

Derefter lavede Doggie hendes Pinnochio program, hun var bestemt ikke fejlfri og kiggede ind i mellem rundt på alle de forstyrrelser der var rundt om ringen, men hun var god og det var super super træning for os.

Så blev det lille Biscuit, de havde debut med deres nye freestyle program. Theres no Business like shoebusiness. Vi nåede ikke at se hinandens programmer da de få minutter vi havde imellem blev brugt på omklædning og opvarmning af hunde, men Biscuit havde vist gjort det ret godt.


Så skulle Cookie på banen - wow han var god!! Fuld opmærksom hele vejen igennem og ingen missede ting overhovedet.

Emmy og Whisper sluttede af med at vise deres Olsen banden program. Da de var færdige prøvede vi at få pusten igen, så vi havde ren afslapning ved siden af vores lille lejr hvor vi samtidig kunne se nogle af de andre ting der skulle foregå i ringen og ikke mindst prøve at planlægge hvad vi skulle gøre anderledes til når vi skulle på igen om ikke så længe, så vi fik lidt mere tid til opvarmning.

Ups!!


Op på hesten igen :-) Ridning blev der vist mens vi slappede af.


Skønne sommer nyklippede Dronning Hazy. Det er lige før jeg godt tør sætte et lille væddemål op - hvis Hazy vil have noget skal hun nok få det... hun får ALTID det sidst ord og sin vilje :-) det er helt umuligt at sige nej til hende - hun er en meget vedholdende dame.

Vores naboer. Inden vi skulle i ringen 2 gang var Whisper ude at hjælpe nogen med at få samlet alle deres gedekid. Han har helt sikkert ikke glemt hvordan man hyrder og folk rundt omkring var meget imponeret af ham. Da han var færdig med gederne fik han øje på denne lille kalv, den mente han også skulle flyttes, lige indtil han fik øje på moderen :-)


Vores naboer til den anden side :-) de blev heldigvis ikke så længe. På trods af at vi var omringet af køer, får, geder, heste, en hyrdende Whisper lige inden han skulle i ringen igen og en bane der var meget meget ujævn gjorde hundene det super super godt og vi havde en rigtig god dag og oplevelse.


Da vi var færdige med at lave opvisning var vi lige en tur rundt og pludselig udbryder Emmy, der hænger din kjole til Doggies nye FS musik. Jeg var ikke helt enig for jeg havde købt en kjole som jeg ikke var specielt vild med, men jeg kunne alligevel godt se hvad hun mente så efter lidt ja nej frem og tilbage blev det min nye kjole. Musikken afslører jeg ikke ;-) men uanset kommer jeg ikke udenom at have kjole på....

Her er det gået op for Hazy at hun skal ind i bilen, hvilket bestemt ikke passede hende :-)
Tak for en super hyggelig og ikke mindst varm dag. (tænker du også gammel svedig mand ;-))?