lørdag den 20. marts 2010

Længe siden sidst

Det er længe siden at jeg sidst har fået opdateret bloggen, det er skam ikke fordi der ikke er sket noget, men først var der sne, sne og atter sne, så der skete ikke så meget på hundefronten. Anders og jeg besluttede at lade sne være sne og tog en tur til et sted hvor der helt sikkert ville være varmt - nemlig Egypten. Vi skulle bo i Sharm El-Sheikh. Vi ankom til vores hotel sent om aftenen og gik ud for at få lidt at spise og vi sad udendørs :-)

Udsigten fra vores terrasse og ned på hotelområdet. I stedet for et almindeligt hotelværelse havde vi fået en fin 3 værelses lejlighed med 2 store terrasser.

Det ene pool område på hotellet. Denne pool var en anelse kølig men den anden som var mindre var opvarmet. Ikke at vi overrendte poolerne, men de blev begge afprøvet og det var dejligt at blive kølet ned.

De første dage brugte vi på at finde os til rette og besøge de nærliggende byer og markeder og så skulle Cairo selvfølgelig også opleves. Cairo ligger ca. 500 km fra Sharm El-Sheikh så den tur vi begav os ud på tog omkring 1 døgn. Vi startede med at besøge egyptisk museum. Vi havde en helt fantastisk guide med på turen, han havde læst historie i 7 år og jeg tror nærmest han vidste alt om det gamle Egypten, så turen på museet var super. Derefter kørte vi igennem Cairo by langs Nilen (der bor 20 millioner mennesker i Cairo som ikke er meget større end København, så der var bygninger, mennesker, biler OG AFFALD overalt også i Nilen...) Vi fik en lægger frokost på fish boat som var en båd der lå på Nilen.


Efter frokost kørte vi ud for at se pyramiderne et imponerende syn. Vi var nede i en af de små pyramider - knap så imponerende indvendigt. Vi gik ikke rundt derude ret længe det var alt alt for varmt, der var proppet med turister og alle dem der boede der var fuldstændig korrupte og man kunne slet ikke gå i fred!!

Man kan lige ane nogle bygninger til højre for pyramiderne. På den ene side af pyramiderne var der ørken og på den anden siden var der frit udsyn til Cairo by.

Hmm jeg havde forestillet mig hende pænere...

Dernæst gik turen videre til en af de nyere og større moskeer. Selvfølgelig måtte man ikke vise ben eller skuldre så jeg blev udstyret med en grøn tingest. En utrolig smuk moske og udover vores fantastiske guide havde vi også Mohammed med han var en af de lokale og meget troende, han var god til at fortælle om moskeen og deres skikke. Dette var vores sidste oplevelse den dag, hjemme på hotellet ved midnat godt brugte, men en super oplevelsesrig dag.

Når man er i Egypten skal man selvfølgelig også ud at opleve ørkenen. Dette valgte vi at gøre på en jeep tur. Vi var 6 danskere i jeepen - men der var mange jeeps. Nogle steder var der kapløb igennem ørkenen og jeg tror nok det var jalla jalla man skulle råde hvis man skulle have chaufføren til at køre hurtigere, vi havde i hvert fald en underholdende tur ;-) Vi stoppede et sted for at se hvordan beduin gravstederne i ørkenen ser ud (det er de små stenbunker man kan se bag mig)

Selvfølgelig skulle kamelerne også prøves. Anders ville ikke ride på kamel, men jeg fulgtes så med de 4 andre fra jeep´en. Det er min kamel i midten. Man skulle lige finde rytmen da den satte i gang og så er der faktisk også ret langt ned. Vi red i ca. 40 minutter på kamelerne langs Røde Havet og med Saudi Arabien i baggrunden.

Det skråner en del når sådan en størrelse skal ned på alle 4

Først den ene vej og så den anden vej

En lille slapper efter kamel turen ude ved Blue Hole

Her skulle vi snorkle. Der var en lang tur hvor man hoppede i længere ude og så svømmede en god tur så man kom til Blue Hole fra den anden side, den tur svømmede Anders med på. Jeg valgte at blive og bare hoppe i fra broen. Som man kan ane på billedet er vandet mørkere et sted - det er Blue Hole, et dybt dybt hul midt i det hele fyldt med fantastisk smukke koreller og fisk. Jeg syntes det er fedt at snorkle, men går lidt i panik når der åbner sig en hel ny verden for mig under vant og jeg ville ikke svømme ud over hullet så jeg blev i kanten, men Anders fik det hele med.

Der står selvfølgelig heste og kameler rundt omkring man kan ride på, men dette føl fik bare lov til at rende rundt langs vandet som det havde lyst. Det var der meget morskab med da den rendte rundt og stjal folks vand og solcreme.
Det var vist alt fra Egypten vi havde en rigtig god tur bortset fra at jeg blev meget meget forbrændt en af de første dage, så det led jeg lidt med resten af ferien og så at man ikke kunne gå i fred, de ville hele tiden have en til at købe noget så til sidst gad man slet ikke kigge på de små hyggelige bikse der var og man gik bare forbi i en rasende fart.
Vel hjemme hos hundene igen som jeg havde savnet helt vildt, blev vi selvfølgelig begge syge og det skal jeg ikke underholde med her, kan kun sige at sådan en Egyptisk bakterie er ikke sådan lige at slippe af med igen og den er ret smitsom ;-)
I mellemtiden var der forsvundet en del ene i DK (bare ikke på min mark). Sneen i Sorø var forsvundet så der mødtes Emmy og jeg for at træne i det flotteste solskin eller....
Sådan her så det ud mens Emmy trænede og det kan man jo ikke kalde solskin....

Sådan her, solskin og dejlig tørt så det ud mens jeg trænede. Så hvem af os er det vejrguderne ikke er helt vilde med???

Efter træning slutter man selvfølgelig af med hygge på sofaen sammen med Beat :-D