lørdag den 27. juni 2009

Opvisning Bregntved

I dag skulle Emmy & jeg lave HTM opvisning ved Børn & Dyr i Bregntved. Vi var der også sidste år hvor vi troede det var lille bitte... vi blev klogere. Igen i år syntes jeg det var blevet større end sidste år. Jeg startede bilen hjemmefra, satte adressen ind i GPS´en og du er nu nået ankomst stedet!! Jeg holdte midt i et industrikvarter hvor der i hvert fald ikke var noget dyrskue!! Jeg troede så at der måtte være flere ens adresser i samme by, lige indtil jeg så Emmy komme kørende. Okay så, vi havde fået adressen til hovedkontoret! Vi havde heldigvis brevet med, med telefonnumre og da vi endelig ramte det nr. der var skrevet rigtigt - fandt vi også det rigtige sted, lidt forsinket men vi skulle nå første opvisning klokken 13.30.

Op med telt, bure, kostumer og hunde ud. Det blev klaret i løbet af et øjeblik, jeg var alligevel lidt imponeret over os, men vi har alligevel også snart været afsted så mange gange at vi ved hvad den anden gør, så vi behøvede slet ikke tale sammen i de 10 minutter det tog at få det hele på plads. Vores lille lejr når den lige er slået op og der stadig er orden.

et lille stemningbillede ud over pladsen inden det går løs

Vi skulle lave 2 opvisninger, den første kokken 13.30 og den næste klokken 16. Vi startede dem begge med at Emmy og Beat gik ind og fortalte lidt om sporten og indlæringen af lidt forskellige tricks.

Så var jeg inde med Doggie til vores nye FS et mix mellem Big Spender og Diamonds are forever. Doggie gjorde det fint, det var jo ikke hendes skyld jeg et kort øjeblik glemte programmet, men hurtigt videre til det vi skulle og ikke noget publikum opdagede.

Der havde tidligere været både køer, får og heste på banen og så var den enormt ujævn og publikummer hele vejen rundt, men hun taklede det rigtig fint. Næste hund på banen var Emmy og Whisper.

Find Cookie :-) Efter et hurtigt kostumeskift var det Cookies tur. Cookie gjorde det godt, vi havde bare enkelte problemer med kjolen i blæsevejret - tror den må laves lidt kortere :-)

Tak for dansen Cooks

Efter vores opvisning havde vi tid til at gå rundt og kigge lidt på de forskellige aktiviteter. Jeg var lidt imponeret over en opvisning med nogle jagtfolk - mest hundene :-)

Vores naboer

Opvisning med Shane - en hestehvisker - han startede med en utilredet hest der ikke havde haft sadel, hovedtøj eller rytter på før

og efter kort tid havde den så det

Hygge med Beat inden det gik løs igen. Det gik også rigtig godt 2 gang. Især var jeg rigitg glad for Doggies opvisning.

Sådan ser der så ud efter et par hurtige kostumeskift - og så er det ikke en gang så slemt som det ellers plejer at være ;-)

Da vi var færdige tog vi Beat og Doggie med en tur rundt på pladsen, så de kunne få nogle oplevelser.

Masser af aktiviteter i tivoliet

Spøgelseshuset. Ingen af dem tog overhovedet notots af tivoliet

Men de små levende dyr blev der brugt lang tid på at kigge på og man var ikke helt sikker på dem når de bevægede sig - her er det kaninerne

og til sidste hønsene
Godt brugte fik vi pakket det sidste sammen. En rigtig hyggelig og oplevelsesrig dag.

tirsdag den 16. juni 2009

Udstilling og HTM i Vejen

I fredags pakkede vi bil og campingvogn og mødtes med Hanne, Jesper + børn for at køre til en campingplads nær vejen hvor der skulle være stort stævne i weekenden. Vi ankom fredag aften og fik gjort alt klar så vi kunne komme tidligt afsted lørdag morgen.
Doggie skulle udstilles, men først sidst på dagen. Så jeg startede med at sidde og se lidt LP. Efter at have set Hanne være oppe med Eddie & Clooney, var det tid at gå over mod udstillingsringen med Doggie.


Doggie var som sædvanlig nem at have med i ringen og det blev også til excellent. Dommer Birgitte Schjødt skrev: Særdeles tiltalende tæve med fine proportioner over alt, godt skåret hoved, veludfyldt næseparti, godt stop, velansatte ører, god hals og overlinie, velvinklet, prima benstammer, velansat hale, tip top bevægelser, god pels. Så kunne det jo næsten ikke være bedre :-)

Tilbage på campingpladsen legede børnene ;-)

og Philip hjalp med maden

Søndag var HTM dag, jeg skulle stille op i FS med Doggie. Hvad skal jeg sige... jeg skulle ikke have været gået i ringen med hende, hun er stadig en ung hund der kræver meget støtte og overskud fra mig og det havde jeg ikke den dag. Vores programmer gik slet ikke og der er ingen tvivl om at skylden er min. Men en ting er sikkert, for hendes skyld går jeg ikke i ringen igen en anden gang hvis jeg ikke kan være der for hende.

mandag den 8. juni 2009

Stakkels Bianca...

Bianca har fået det man kalder blodøre, en masse blod samler sig i øreflappen og den bliver bare tykkere og tykkere. I dag var hun så hos dyrlægen for at få det ordnet.

Forbindingen skal sidde i et par uger og så skal hun til kontrol for at have tjekket at øret ser fint ud. Forbindingen skal sidde der for at undgå at det ikke kommer igen lige med det samme.

Når jeg læser om blodøre har Bianca været heldig at hun ikke har fået det før nu. Årsager til blodøre kan være:
- Hængende ører (jep passer på Bianca)
- Overfølsomhedsreaktion (jep Bianca har allergi)
- Defet i hundens immunsystem (arrrhhh og dog, Bianca har fået Prednisolon i mange år hvilket nedsætter immunforsvaret)
- Øregangsbetændelse (jep det har Bianca jævnligt og ingen undtagelse i dag)
- Tilskadekomst af øret f.eks i forbindelse med voldsom leg (nope, passer ikke på Bianca)
Til sidst er nogle racer særlig udsatte for at få det, bl.a schæfer og labrador som Bianca jo er.
Vi tager det stille og roligt, og forbindingen... ja vi kan jo gætte på hvor længe den holder ;-)

mandag den 1. juni 2009

Bianca nyder massagen

Min gamle Bianca hund fik massage i dag :-) Hun er simpelthen så dejlig nem at have med at gøre og så nyder hun bare at blive mærket igennem, er fuldstændig afslappet under (næsten) hele timen - hun kan godt lige give sig lidt de steder hvor hun måske er lidt øm.

Her er de lige gået i gang. Bianca ved godt hvad der skal ske. Hun blev også masseret flere gange under Henriettes uddannelse, og det gør en forskel på hende når det bliver gjort med jævne mellemrum.
Jeg tror Bianca havde de mest bekevemme stillinger

Helt afslappet og vi andre kunne nyde det gode vejr i mens :-)