lørdag den 28. februar 2009

Tillykke Doggie

Doggie fylder 2 år i dag. Jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af. Det har været 2 helt fantastiske år med en masse spændende oplevelser. Hun er en helt fantastisk hund og lige det jeg altid har drømt om.

Dette billede er fra da vi var ovre at hente hende 8 uger gammel. En lille bandit med de yndigste kipører.
Trods en masse anstrengelser endte hun alligevel med stritører - som jeg ikke ville undvære i dag :-)
Hun har ikke fået nogle gave endnu, den kommer - jeg syntes bare det ville være passende at finde en lille lækker ting til hende ovre på Cruft.

fredag den 20. februar 2009

Hygge i sneen

Denne uge har jeg mødt rigtig tidligt på arbejde (hvis man spørger Anders så arbejder jeg ikke, men er bare anbragt uden for hjemmet i dagtimerne ;-))men gået hjem til sædvanlig tid, så det er blevet lidt flere timer og det har kunne mærkes når jeg kom hjem, så det er ikke blevet til så meget med hundene andet end nogle gode gå ture. I dag gik jeg så tidligere, hjem til hundene og så var vi ellers ude at hygge i sneen og bagefter gik vi en god tur i Hedeland.




Det ser altid drabeligt ud når Cookie og Doggie leger :-)




Fællesbillede

Friiiiii :-)

lørdag den 14. februar 2009

Hygge og hårdt arbejde!!!

Vi havde nogle træer der skulle fældes... nogle store popler der tog lyset i gården. Denne weekend var der ingen hundeaktiviteter, så det mest fornuftige ville være at gå i gang med træerne. Desværre stod de omme bag ved hvor vi ikke kan komme ind med traktoren så alt er båret eller kørt på trillebør - mine arme er lange nu!!

Grene til bålet

Hundene har hygget sig, Doggie med at stjæle mindre stykker træ

Bianca er ved at lære at hjælpe med at bære brænde ind. Det startede vi på for et par uger siden og hun er blevet bedre :-)

Husets kat har ligget og dovnet den i solen hele dagen

Grå mis har et mageligt liv... Vi anskaffede os hende for at fange mus og det eneste hun gør er at jage alle musene ind og så kan vi selv fange dem!!

Så blev hun vist træt af Cookie

Ind i mellem vi arbejdede var der selvfølgelig også tid til klap og kæl



Nogen gange er det nemmere at springe over end gå uden om :-)

Selvfølgelig var der også tid til leg :-)
Nu har jeg så 2 trætte hunde der ligger og snorker i hver sin ende af sofaen. Doggie er stadig ude... håber hun også snart er træt!!

søndag den 8. februar 2009

Bedst I Racen

I går havde Bordercollie Klubben arrangeret stævne i Sorø. Der var både Ustilling, LP, Rally og HTM fordelt i 2 haller. Ved denne udstilling starter morgenen meget tidligt med 1 times undervisning i soignering. Det måtte jeg hellere møde op til, for når alt kommer til alt så kan jeg på ingen måde klippe hundenes poter eller andet så det ser præsentabelt ud, men normalt kan det jo være lige gyldigt om det er skævt, hakket og meget kort - men nu skulle det være... jeg skulle lære det :-)

Emmy startede med at fortælle lidt om soignering og så viste hun hvordan man skulle klippe. Alt i mens hun snakkede var der hygge rundt omkring i krogene.
Efter vi havde hørt og set hvordan det skulle gøres skulle vi selv i gang med saksen. Emmy kom rundt og hjalp og kiggede på resultatet af vores anstrengelser. Lad mig bare sige jeg lærte ikke at bruge saksen i går!! Hun var i hvert fald ikke imponeret over mit forsøg.
Da soigneringsdelen var slut var der ringtræning med Johanna, hvor hun fortalte lidt om hvad der skulle ske i ringen og hun agerede dommer så alle kunne prøve at løbe i ringen og få hundene mærket efter.
Så startede selve udstillingen. Jeg havde tilmeldt Doggie i mellemklassen og søreme om hun ikke gik hen og vandt med excellent :-) Dommeren skrev om hende: Knap 2 år. Herlig helhed. Prima proportioner, størrelse, styrke, attitude, kontakt. Herligt udtryk, velbygget, god pels og halebæring. Alt det gode bekræftes på smukkeste vis når hun sætter i gang, bevæger sig let og efterlader indtryk af at hun kan blive ved og ved.

Som sædvanlig når vi er på udstilling (hvilket vi ikke er ret tit) er det for kedeligt at stå for længe af gangen, både for hende og mig ;-) så mens vi venter bruges tiden til hygge :-)

Jeg kan ikke udstillingsreglerne ret godt men heldigvis er der flere der er søde til at fortælle mig hvornår jeg skal ind igen. Hvis jeg husker rigtigt skulle vi ind igen og finde bedste mellemhund af hanner og tæver. Det blev også Doggie :-)

Så blev det tid til at alle de tæver der i de forskellige klasser i løbet af dagen havde fået excellent skulle ind og kæmpe om certet. Så vi stod der på en lang og række... jeg blev bedt om at løbe en runde...

og det samme gjorde Mette og smukke Maggie, så jeg tror valget stod mellem hende og mig. Men jeg træk det længste strå den dag og Doggie fik hendes første cert :-) (hvem siger det ikke er sjovt at udstille ;-))
Jeg havde aldrig troet at en udstilling skulle gøre mig nervøs, men adrenalinen kom faktisk lidt op og jeg rystede helt vildt men underholdende var det. Jeg skulle nu ind for sidste gang hvor der skulle kæmpes om BIR og BIM. Den hund vi skulle op i mod af hannerne var Stines Milan og helt ærligt så havde jeg ikke regnet med at vi ville have nogen chance mod ham.

Men søreme så Doggie gik hen og blev BIR :-) Tak til jer der var der og opleve det sammen med os og ikke mindst blev oprigtig glad på vores vegne.

Lille Beat - ser han ikke yndig ud? Han blev også udstillet og vandt hvalpeklassen.
Dengang Emmy købte Beat som er efter arbejdslinier, snakkede jeg meget om hvordan han ville komme til at se ud og det var meget meget underholdende... faktisk ville man nok ikke kunne opdrive en hund der skulle være grimmere end ham ;-) Men han er bare blevet sådan en lille yndig, uskyldig fyr (han ser i hvert fald uskyldig ud, men jeg ved bedre). Hvem kan stå for når der står sådan en fyr foran en hvor han ikke logre med halen men med hele kroppen - meget meget elastisk og så opfører han sig altid som om han ikke har set en i flere uger selv om det kun er 5 minutter siden vi hilste sidst :-)
Da udstilling og Rally var slut skulle der gøres klar til HTM som skulle starte ved 16 tiden. Jeg skulle ikke deltage i dag. Jeg har ikke nogen programmer... og som en meget sjovt sagde: Er de blevet væk :-) Det er de så ikke men vores nye programmer er ikke klar endnu, så jeg nøjedes med at dømme. Det blev en lang men rigtig hyggelig dag.