Det var en super konkurrence i weekenden, mange starter og en rigtig dejlig stemning hele dagen igennem. Her er det Mariannes unge Phoebe, det lille myr har en fantastisk kontakt og hvor er hun bare kær.
Der var Cavalier boom på banen denne dag. Her er det Renate og hendes fantastiske lille Cavalier. En af dagens mange debutanter, det er skønt at se så mange nye på banen.
Til sidst bliver jeg nødt til at fortælle om vores alle sammens Kåre. Til konkurrencen i oktober ville kåre donere 100 kr. til HTM, vi ville ikke tage i mod dem, men Kåre gør det jo i en god mening og han var næsten grædefærdig så vi tog mod pengene og det blev besluttet at de skulle bruges på en gave til Kåre. Der blev købt en t-shirt hvor der blev broderet en dansende hund, skrevet Kåre og dogdancing. Selvfølgelig fulgte der også et kort med hvor vi alle i lørdags skrev vores + hundenes navne. Kåre blev i løbet af dagen spurgt om han ville gå på banen og danse for os sammen med Whisper - kan i forestille jer hans reaktion???? Han blev instrueret i musik, program og lånte et kostume, så da de officielle klasser var slut kom Kåre og Whisper på banen til Polar Express, hvor de både lavede zig-zag, stod på bagben og lavede heelwork.
Det var simpelthen så rørende at ham inde på banen danse med Whisper, jeg er ret sikker på at flere af os stod med en klump i halsen og tårer der pressede voldsomt på. Begejstringen lyste ud af ham og da programmet var slut fik han det største bifald og Kåre nød det virkelig.
Jeg deltog også til stævnet med Doggie, hvordan det gik står der mere om på hjemmesiden.
3 kommentarer:
Stort tillykke med Doggies 1. vinder og oprykning. I var fantastiske!
Og tillykke med Årets HTM Hund nr. 5. Den rosette må da være stor nok til jer!!!! :-D
Har du så set Paniks rossette? http://www.makker.dk/asasara/billeder/panik_aaretshvalp.jpg
Jeg blev meget rørt over at se de fine billeder af Kåre. Kan levende forestille mig hans reaktion.
Stort tillykke med Doggie og Cookie. Det er bare så velfortjent ;-)
Send en kommentar