søndag den 28. februar 2010

Tillykke Doggie

I dag fylder min lille Doggie 3 år. Det er helt vildt som tiden flyver afsted og alligevel så har vi allerede en masse fede oplevelser med os i bagagaen. Hun er den helt perfekte hund for mig og jeg glæder mig til at tilbringe de næste mange år sammen med hende.

Vejret er supet flot i dag og solen skinner så selvfølgelig skal vi ud at gå en lang tur i Hedeland - lige sådan Doggie helst vil fejre dagen :-)

lørdag den 20. februar 2010

Sikke en fredag

Phew godt jeg har sådan nogle hjælpsomme forældre :-) Det er jo ikke så tit man får trænet i dette sne-vejr... så når chancen byder sig og vi kunne låne Charlotte Lyngholms hal var det bare at slå til. Men jeg skulle jo på arbejde først og kunne ikke gå helt vildt tidligt så jeg fik min far til at hente hundene, tage dem hjem til ham og så hentede jeg dem der efter arbejde (de bor tæt på) og så ellers afsted til Holbæk hvor jeg mødtes med Emmy og resten af Hazyland flokken. Super træning med alle hundene. Jeg trænede FS med Doggie og vi var løbet ind i lidt problemer - men selvfølgelig ikke noget Emmy ikke vidste hvordan skulle fixes :-). Det eneste problem i hallen var at vi ikke kunne finde ud af at tænde lyset så det blev mørkere og mørkere. Biscuit var den sidste der var på og gosh hvor var der mørkt på det tidspunkt - jeg kunne ikke se Biscuit og måtte stå med min lille lommelygte for at finde knapperne på musikanlægget. Så fik vi også prøvet det :-)
Efter træningen susede jeg direkte videre til Fitness-kirken hvor jeg skulle på dansekursus med Inge-Dorte.

ID startede med at vise os trinene til de forskellige danse


Her tager mor og søn en lille svong om. ID søn danser også og vi fik en lille prøve på street hip-hop og noget Michael Jackson. Meget imponerende! Vi fik også selv prøvet trinene til cha cha cha, vals, salsa og så selvfølgelig også en lille MJ koreografi. Det var en rigtig sjov og underholdende aften, men jeg blev igen bekræftet i at jeg overhovedet ikke har noget der ligner kropskontrol eller rytme!!

Anja var slet ikke så dårlig som hun selv syntes

Tror det var meningen at alle skulle gøre det samme ;-)

Kan Addi springe over her????
Jeg var godt øm i kroppen da jeg kom hjem, men her til morgen var det slet ikke så galt som jeg havde frygtet. Så nu er jeg klar til endnu en dag på dansekursus :-)

onsdag den 10. februar 2010

VM 2010

JUBIIIIIIIIIIIIII I dag kom der et helt fantastisk brev fra DKK hvor i der stod:

Kære Helle

Fra den 25.06.10 til den 27.06.10 afholdes HTM og FS VM i Herning og Dansk Kennel Klub ønsker at du skal repræsenterer Danmark i Heelwork To Music klassen sammen med din hund Littlethorn Avensis.

Så min lille super seje Doggie skal med til VM

søndag den 7. februar 2010

En rigtig hygge slappe dag

En weekend med absolut intet på programmet må man gøre noget af det der sjældent er tid til. Emmy & jeg mødtes om formiddagen for at gå tur på Sorø sø. Jeg har hele tiden været lidt skeptisk over det der med at gå tur på søen selv om de siger den er tyk nok og er blevet frigivet... men jeg var alligevel lidt bange for at ryge igennem og med god grund skulle det vise sig!! Der lå et tykt lag sne på søen og under sneen var noget af isen smeltet og blevet til grød, meget bekymrende men vi gik lidt alligevel men blev enige om ikke at være så lang fra kanten (som om det gjorde nogen forskel...) så kom vi forbi en pæl hvor der var vand hele vejen rundt om... så vendte vi om men stoppede alligevel op og prøvede at skrabe sneen væk og hoppe lidt - ok den holdt så vi går turen alligevel. Det var rigtig hårdt at gå i det tynde sne og lidt skræmmende at man så så meget vand så vi gik lidt kortere end planlagt og da vi vendte om og gik tilbage hørte jeg pludselig et skrig bag mig, jeg tror det var Emmy der var ved at falde men da jeg vender mig om ser jeg hun er røget igennem, og der står en isflage op. Lynhurtig og helteagtig får jeg dækket alle hundene af, sat hundesnorene sammen og kastet ud til hende, når ind til kanten går rundt om et træ og får trukket hende op i sikkerhed.
Vel hjemme igen, nogle mere våde end andre spiser vi lidt frokost og så er det ellers DVD tid - denne gang er det ikke hundefilm vi skal se, men vi ser Pigen der legede med ilden og Ondskab, alt i mens vi hygger med hver vores kaffe og kanelkiks. Hundene syntes det var helt fantastisk, ved ikke om det var dem ellers os der fik flest :-)

Doggie ser så intelligent ud når hun tigger... men hvem pokker kan dog stå for den tunge

Hvis hun nu kommer tættere på kan det være den rammer hendes mund lidt hurtigere. Cookie er lidt mere diplomatisk

Ny kiks og Beat opdagede at det kunne betale sig at holde sig til.... Ham og Doggie var ret enige om hvordan det skulle klares.

Ahhh man skulle tættere på....

Nååhhh så tæt

Hmm ja se dette billede over og under. Jeg er ikke i tvivl om hvor Doggie har det fra!!! Man skal være helt oppe i hovedet på ens offer, højre pote tages i brug og tungen skal være lidt ude... Bedstefar har vist nogle stærke gender der slår igennem til sit afkom ;-)


Slut med kanelkiksene, så nu ville alle hundene gerne putte lidt. Whisper ved ikke helt hvordan han skal komme over til mig forbi Cookie uden at træde på ham.

Robbie har ingen skrubler.... Cookie hvor??? Ahhh sofaen er lidt blødere end den plejer at være :-)

Nårh trætte Doggie....

trætte Robbie....

træ... nåh nej fjollet Whisper...

Trætte Cookie....

Til sidst lille Beat. Beat er altid rigtig glad for alle, men jeg tror alligevel Beat og jeg har noget lidt specielt og han har kendt mig siden han blev hentet og vi ses jævnligt. Altid med stor gensynsglæde :-)
En hyggelig dag og selv om hundene kun havde været ude at gå tur om formiddagen gik de lige i brædderne da vi kom hjem!
PS Alle ved nok at en fjer hurtigt bliver til 5 høns..., hvis I trækker 5 høns og en halv fjer fra historien om søen og redningsaktionen så tror jeg den passer ;-) Måske er der en mere sand version af historien på Emmys blog . (det ville bare være kedeligt hvis i skulle læse den samme historie 2 gange ;-))

fredag den 5. februar 2010

Mit nye legetøj

Okay jeg indrømmer det gerne.... jeg er helt vildt mærkelig, men det kommer sikkert ikke som en overraskelse for dem som kender mig ;-)
Rengøring og nussen pussen i haven siger mig ikke så meget, men til gengæld syntes jeg det er helt vildt hyggeligt at hamre og banke (jeg siger ikke at jeg er godt til det), flække brænde og slå græs (så længe det ikke er kanter), men jeg er kommet til at ødelægge vores wheel horse et par gange og Anders er ikke glad når han skal reparerer den - så nu har jeg fået min helt egen Texas :-)

og selvfølgelig var Doggie med på en lille prøvetur i dag