Dette indlæg har ikke rigtig noget med hund at gøre.... og alligevel lidt ;-) I tirsdags var jeg ude at besøge min veninde, det var planlagt sådan at jeg samtidig kunne se hendes hest og se dem ride springundervisning (Vi har tidligere redet meget sammen og altid fulgtes til springning). Jeg syntes det var en god lejlighed til at tage Doggie med, så hun også kunne hilse på de store dyr - hun syntes vist at de var lidt for store så hun lagde sig inde i en tom boks og nøjedes med at kigge ud og så var det vist rigelig hest til hende :-) Jeg kunne selvfølgelig ikke nøjes med at kigge, næh nej jeg måtte prøve dyret. Jeg har ikke siddet på en hest i 5 - 6 år så jeg havde mine betænkeligheder, men op kom jeg. I starten var jeg meget kæphøj og sagde det er jo ligesom at cykle man glemmer det aldrig.... jeg skulle blive klogere. Traven var ikke helt ligesom at cykle, man skal da lige ind i rytmen igen - galoppen var noget mere behagelig. Det var så rigelig ridning til mig, men skægt at prøve igen - og kir jeg kan helt sikkert godt lokkes med en tur i skoven til sommer ;-)
Nå 10 minutters ridning gav ømme lår i går, men i dag uha uha de gør nas hele tiden og det at få dem over kors er da helt umuligt :-)
I må hellere lige se et billede af Skak (og nej det er ikke mig der springer ;-))
GL1 i HHV
2 uger siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar