mandag den 12. maj 2008

Camping på Møn

Vi har nydt pinsen på Møns camping sammen med Cookie, Doggie, Anders Moster og onkel som er erfarne campister. Bianca har nydt livet ude hos mine forældre i mens, da hun ikke kan klare så lange gåture længere, men hun har haft det mindst lige så godt og er blevet smadder forkælet :-) Det er første gang at hundene er med ude at campere, men de er simpelthen de fødte camping hunde, hold da op hvor var de nemme at have med.
Puha det tog lidt tid at få sat vognen og ikke mindst forteltet op, men det lykkedes. Normalt er vi jo ikke campister og vognen blev også købt til at jeg kunne tage den med ud til stævner eller andet med hundene. Hvis man ligefrem skal på ferie i den allesammen, så skal der vist en større vogn til for den er lige lille nok - men til mig er den perfekt :-)

Efter det hårde arbejde med forteltet og en god frokost var vi klar til en god gå tur på Møns klint. Vi gik en rigtig dejlig tur som endte med at blive ca. 4 timer lang og puha mange kilometer, men skønt var det.

Der var en fantastisk udsigt på hele turen


Hvor mange trin er det nu der er? Vi var ikke helt nede ved vandet, men næsten. Vi skulle ned og se om vi kunne få øje på vandrefalken, men desværre ingen hjemme, så vi gik hele vejen op igen :-)
Dagen efter var vi på endnu en dejlig gå tur og der havde vi også fået besøg af Anders anden moster og mor
Frokosten blev nydt i det fri. Her er også beviset for at Cookie IKKE tigger ved bordet ;-)


Efter sådan en weekend er det et par meeeget trætte hunde vi havde med hjem :-)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

WOW - det fortelt sidder da bare perfekt :-)