tirsdag den 16. juni 2009

Udstilling og HTM i Vejen

I fredags pakkede vi bil og campingvogn og mødtes med Hanne, Jesper + børn for at køre til en campingplads nær vejen hvor der skulle være stort stævne i weekenden. Vi ankom fredag aften og fik gjort alt klar så vi kunne komme tidligt afsted lørdag morgen.
Doggie skulle udstilles, men først sidst på dagen. Så jeg startede med at sidde og se lidt LP. Efter at have set Hanne være oppe med Eddie & Clooney, var det tid at gå over mod udstillingsringen med Doggie.


Doggie var som sædvanlig nem at have med i ringen og det blev også til excellent. Dommer Birgitte Schjødt skrev: Særdeles tiltalende tæve med fine proportioner over alt, godt skåret hoved, veludfyldt næseparti, godt stop, velansatte ører, god hals og overlinie, velvinklet, prima benstammer, velansat hale, tip top bevægelser, god pels. Så kunne det jo næsten ikke være bedre :-)

Tilbage på campingpladsen legede børnene ;-)

og Philip hjalp med maden

Søndag var HTM dag, jeg skulle stille op i FS med Doggie. Hvad skal jeg sige... jeg skulle ikke have været gået i ringen med hende, hun er stadig en ung hund der kræver meget støtte og overskud fra mig og det havde jeg ikke den dag. Vores programmer gik slet ikke og der er ingen tvivl om at skylden er min. Men en ting er sikkert, for hendes skyld går jeg ikke i ringen igen en anden gang hvis jeg ikke kan være der for hende.

Ingen kommentarer: