Store bade- og VM dag

Puh det har været varmt de sidste uger og hundene er tit ude at bade. Der er ingen steder i nærheden af hvor jeg bor hvor jeg får lyst til at hoppe i vandet - og stranden er lidt for overbefolket i sådan et vejr. Hundene og jeg kørte til Sorø hvir vi mødtes med Emmy & resten af Hazyland flokken - der er der den mest perfekte sø som man får lyst til at bade i og så er der en lille kano-holdeplads hvor man kan være alene med alle hundene.

Alle hundene i vandkanten Cookie, Robbie, Whisper, Biscuit, Doggie og Beat

Fri....

Cookie er ikke den største vandhund, men han var i vandet lige så længe som alle de andre i går og SAMMEN med alle de andre - normalt går han kun i vandet når alle andre er oppe

Vi kastede med pind til hundene så de kunne svømme om kap ud til den. Når der var en der havde fat i pinden accepterede de andre lige så fint, vendte om og svømmede med tilbage -undtaget Cookie, han skulle lige prøve om han ikke lige så forsigtigt kunne stjæle den fra de andre

Her prøver han med Robbie...

Whisper er LYN hurtig i vand - han var som regel også den der kom først ud til pinden

Doggie elsker vand og hopper altid i når lejligheden byder sig

Nårh Beat. Han gik ikke efter pinden, han svømmede bare med om kap, men hvis han kom først ud til den svømmede han bare forbi og lod de andre tage den

He he Biscuit er et kapitel for sig i vand :-) Normalt har hunden hovedet tæt på vandet når den svømmer, men ikke lille B, han minder mest om en søløve - han bliver nødt til at at strække halsen så han er sikker på ikke at få vand i munden når han gøer og prøver at holde orden på tropperne.

Efter en god lang svømmetur og nogle trætte hunde, kørte vi hjem for at se DVD´er fra VM. Vi har begge haft dem liggende i en lille uge og det har godt nok kriblet for at sætte dem i afspilleren, men vi havde aftalt at se dem sammen.

Vi havde valgt en passende dag at genopleve stemningen - om aftenen skulle vi nemlig mædes med Anja så vi kunne komme ud og fejre HTM holdets guld.

Vi mødtes på Ferdinands i Ringsted. Vi troppede alle 3 op i landsholdstøj, med flag, halstørklæder og billeder

Stemningen var høj og de andre gæster i restauranten tog vores fjollerier pænt og var meget interesserede i hvad vi fejrede.

Sorte bukser var virkelig ikke et hit i den varme -og vest kunne man da slet ikke holde ud at have på, men med som pynt skulle den!!

Da tjeneren for 3. gang var at spørge om vi var klar - og vi stadig sad og snakkede - strammede vi os an og fik bestilt (der havde han så oplyst at de lukkede til midnat)

Fint skal det være - det er jo ikke hver dag man vinder guld ;-)

Adskillige mennesker forsøgte at tage billeder af os - nogle mere stive end andre :-D

Man må ALDRIG gå ned på kameraer

Hmmm ja jeg tror man skulle have været der!

Aftenen sluttede selvfølgelig af med vores - i disse tider - yndlingsspise, GULDkarameller.

Tak for en super hyggelig dag -og aften.

Snart på vej....

Sidder her og prøver at komme igennem sidste arbejdsdag, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at den bliver meeeeget lang!!

I efter middag kl. 17.00 forlader jeg Lille Skensved for at mødes med Heidi og Yatzi på Køge station, så kan vi rigtig fejre Sankt Hans i bilen på vej mod Herning og WDS :-)

Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til 4 dage hvor den bare står på HUND!!

Prøver selvfølgelig at få tid til at opdaterer bloggen lidt undervejs

SES i Herning :-)

Tillykke Cookie

Min bedste Cookie bliver 5 år i dag :-)

Cookie er nok den hund der har lært mig mest. Hvis det stod til ham så havde han nok brugt sit liv på at blive nusset på sofaen og hvis han endelig fik rejst sig så ville det bare være for at jagte katte.

Men med hårdt arbejde, blod, sved og tårer blev han til den fantastiske hund han er i dag :-) Vi skulle bare finde vores rette hylde, så vi har prøvet lidt af det hele LP, AG og får - nu står den kun i HTM´ets tegn.

Kender i det når man får en helt speciel følelse inden i når man kigger på sin hund? Det er sådan jeg har det med cookie :-)

Lidt tanker om VM

VM, det er jo helt vildt - et mål, en drøm, helt sikkert en hel fantastisk oplevelse og forventningens glæde, men ind i mellem skal der måske ikke så meget til for at ødelægge forventningens glæde. -og her vil jeg godt have lov at sige, at det er mine tanker jeg skriver - der er sikkert mange andre der tænker og oplever det anderledes.

Jeg startede med at ride da jeg ikke var ret gammel, og jeg var 11 år da jeg fik min egen pony men allerede inden han blev min havde vi startet flere spring konkurrencer. Jeg husker min barndom og de første teenageår som at rigtig mange weekender blev brugt på konkurrencebanerne og der var altid en fantastisk stemning og alle bakkede hinanden op.

Da jeg var en 15 - 16 år holdte jeg en lille pause fra hestene, men jeg kunne alligevel ikke undvære det og jeg begyndte at ride igen, en hel ny hest, et helt nyt sted og helt nye mennesker, men igen oplevede jeg sammenholdet, alle var der for hinanden, alle bakkede hinanden op og igen havde vi nogle fantastiske weekender på konkurrencebanerne.

Konkurrencerne er selvfølgelig det mindste af det, da det jo er hverdagen i stalden som var der vi var mest, men nu nævner jeg konkurrencerne fordi det er det jeg tænker på i forbindelse med VM.

Der er mange årsager til at jeg stoppede med at ride da jeg var midt i tyverne, men en af dem var at der var begyndt at gå meget hund i den.

Hvalsø Hundevenner er en fantastisk familiehundeklub og der gik jeg med Bianca, der blev taget godt i mod os og der skulle ikke meget overtalelse til før vi pludselig også løb agility og deltog i flere DGI konkurrencer. Igen var konkurrencerne en helt fantastisk oplevelse.

Mere vil have mere og nye hunde kom til. Jeg elsker hverdagen med hundene, jeg elsker at putte med dem på sofaen, elsker at gå lange ture med dem, elsker at træne dem og jeg elsker at gå til konkurrencer med dem - men måske elsker jeg ikke konkurrencerne lige så meget mere?

Efter lidt tid med agility, LP og sågar hyrdning fandt jeg ud af at jeg brændte for heelwork to music. Jeg husker den første officielle konkurrence, jeg husker de første kurser og ikke mindst så husker jeg stemningen, hyggen og hvor gode folk var til at rose hinanden til konkurrencerne.

Konkurrencer har altid været en del af mit liv og selvfølgelig har jeg altid ønsket gode resultater, men hyggen og stemningen ved konkurrencerne har også altid været en stor del af det - også alle de gange hvor resultaterne ikke har været gode og det er langt fra altid at mine mål til en konkurrence har været gode resultater, det har lige så tit været alt mulig andet som vi kun har kunne træne til konkurrencer, hvor nervøsiteten også indfinder sig.

Efterhånden som vi er rykket op i klasserne, har haft gode resultater og mulighed for at kvalificerer os til landsholdet er det selvfølgelig også blevet vores mål at prøve på det, lige som det er for mange andre.

Heelwork to music er er kun 4 år gammel i Danmark, men der er sket en rivende udvikling siden sporten startede og lige om lidt bliver der holdt det første verdensmesterskab - jeg er selvfølgelig super glad og stolt over at skal være med. - men jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg stadig er lige så glad og stolt over at være en del af den danske HTM verden som jeg var engang.... dengang hvor alle var glade på hinandens vegne og stemningen var i top.

Jeg kan ikke finde ud af om det er ordsproget: der er koldt på toppen, der passer eller om det bare er en kedelig udvikling sporten har taget i Danmark.

Når jeg kigger på England og oplever stemningen der, er det bare så meget anderledes. De stævner hvor der er crufts kvalifikation som er de vigtigste for dem, er der den stemning og glæde som vi havde i Danmark for 4 år siden. Når crufts nærmer sig bakker de andre Htm udøvere op omkring det.

Jeg siger ikke at det skal være sådan i Danmark, men jeg ville da ønske at det mindste man kunne gøre var at sige tillykke med kvalifikationen eller god tur.

Tavsheden er godt nok ubehagelig og man får lidt følelsen af at VM er et fy-ord. Hvilket giver skår i forventningens glæde.

Jeg kender mig selv så godt og jeg har flere gange i hesteverdenen, været den der ikke kvalificerede sig men "sendte de andre afsted" til internationale stævner, glædede mig på deres vegne, hjalp dem det jeg kunne og støttede op omkring dem - Jeg kender mig selv så godt og jeg ved at jeg stadig vil have det på samme måde selv om det ikke lige var mig der stod og skulle afsted. Selvfølgelig ville jeg da blive ærgelig og det ikke lykkedes for mig, men jeg vil stadig kunne glæde mig på andres vegne!

Heldigvis har jeg en fantastisk Anders, en fantastisk familie og ikke mindst nogle fantastiske veninder, som jeg godt tør vise hvor glad jeg er og hvor stolt jeg er af begge mine hunde og deres præstationer :-)

Royal Canin Show

I weekenden både lørdag og søndag var Emmy & jeg inviteret til at lave HTM opvisning ved Royal Canin Show i Odense. Vi havde hørt reklamer for det i radioen, tjekket hjemmesider og set reklamer på busserne. Vejrudsigten for weekenden var ikke just opmuntrende, men vi forberedte os godt med regntøj og reserve-kostumer. Lørdag morgen så vejrudsigten lidt bedre ud for os, da der stod at det først ville begynde at regne om eftermiddagen, phew!! Lørdag morgen kørte jeg mod Sorø for at samle Emmy og hundene op og så gik turen mod Odense. På vej der over blev jeg stillet et ganske uskyldigt spørgsmål, men det fik mig alligevel til at blive noget tavs.... øh, Helle hvor er teltet? GRGRGRCVVJGBVCVVVCC det havde jeg bare ikke gjort!! Med udsigt til (måske) regn, og en masse hurtige kostumeskift kunne vi ikke leve uden et telt... vi var lidt stille resten af vejen i bilen.

Velkommen :-) og vi følte os meget velkomne, der blev taget rigtig godt i mod os og heldigvis fik vi også stillet et telt og en super DJ til rådighed.

Vi havde lidt tid inden vi skulle i ringen, så vi var lidt rundt at kigge på nogle af de andre aktiviteter. Der var både agility, lure coursing, redningshunde, adfærdskonsulenter der fortalte om klikkertræning, racestande og boder.

Kl. 12.30 blev det vores tur til at komme i ringen. Emmy og Beat lagde ud med at fortælle lidt om sporten og vise de forskellige HW positioner. Derefter kom Biscuit ind for at fortælle og vise lidt FS

og derefter gik de direkte i gang med deres program `its a hard knock life`

Næst skulle Cookie og jeg i ringen med vores gamle Skookian freestyle nummer. Cookie gjorde det rigtig fint og han var sjov at have med i ringen. Det blæste ret meget så min hat røg af undervejs... men det er der jo ikke noget nyt i!!

Cookie ændrede i slutningen af vores program. I stedet for at gå med poterne på pinden, bed han i den og trak til indtil den knækkede - til stor morskab for publikum :-)

Så blev der Emmy & Whispers tur til at vise lidt HTM til Apollo 13

og så skulle Doggie ind og lave Shine. Hun gjorde det fint, men der var et eller andet der tryggede hende lidt så hun ville gerne op af mig - så Shine blev udført i en lidt anden udgave

men stadig med fin heelwork

Beat sluttede af med at vise Tarzan Mama Mia. Da vi var færdige med opvisningen fik vi lidt frokost og så begyndte det at dryppe fra himlen... tid til at køre hjem

Himmel og hav stod i et på vejen hjem.

Herinde i bilen betød vejret ikke noget og hundene snork-sov hele vejen hjem

Lige blevet vækket...

___________________________________________________________________

Søndag morgen... de havde lovet bedre vejr i dag, så meget optimistisk lod jeg regnbukserne ligge hjemme, jeg havde jo alligevel ikke haft brug for dem i går.

På vej mod Fyn regnede det alligevel lidt og det var en anelse diset, man kunne slet ikke se toppen af pylonerne på broen!

Vel fremme gik vi igen i dag rundt og kiggede på de forskellige aktiviteter, men i dag regnede det og der var ret vådt rundt omkring efter gårsdagens massive regn

Jep tolderne og en komme arbejdshund var der også :-)

Der var en halv time midt på dagen hvor der ikke foregik noget i ringen så jeg tog Doggie ind og legede lidt med hende.

Igen i dag startede vi med at Beat viste lidt HTM

og Biscuit lidt FS.

Jeg havde i dag byttet rundt på mine hunde så jeg havde doggie inde først, så Emmy og Whisper, derefter Cookie (og i dag havde jeg ikke taget hatten på ;-)).

Beat sluttede igen dagen af med Tarzan Mama Mia. Phew hvor var det en kold fornøjelse i dag. Vi var blevet en halv time forsinket, men det vidste vi først efter vi havde skiftet kostumer - Brrrr på med det var tøj igen! Jeg lavede Shine i bare tæer og da jeg var færdig var mine fødder helt følelsesløse af kulde, man mærkede det ikke rigtig inde på banen men det skal jeg love for jeg gjorde da vi var færdige :-)

Jeg syntes det var et rigtig godt arrangement Royal Canin havde stablet på benene og alt var super velorganiseret og der var en masse at kigge på. Desværre var vejret ikke rigtig med dem og flere havde vist valgt at blive hjemme foran pejsen - hvilket er rigtig ærgeligt, da de helt klart gik glip af noget.

Emmys hunde plejer altid at få Happy Meals når de har gjort noget godt og denne weekend har været hård for hundene, så de fortjente en Happy Meal og den var mine selvfølgelig med på ;-)

Eeuuu burger, pomfritter og milkshake

men hundene (undtaget Beat) syntes det var lækkert

Cookie med legetøjet fra hans Happy Meal.

Tak for endnu en hyggelig og god weekend.

Doggie & Pjerrot

Traditionen tro havde DKKm kreds 1 igen i år arrangeret Dogdancing på Bakken, hvor nogle danske HTM og FS deltagere bliver inviteret til at vise deres program på scenen og med Pjerrot som dommer.

Johanna tog sig i år af speaker jobbet hvilket hun gjorde til UG. I år var der også tæpper på scenen, hvilket var super godt de det ellers er en noget glat scene.

Doggie skulle lave hendes HTM program til `shine`. Hun gjorde det rigtig fint og havde nogle super flotte positioner. Små kiks undervejs, men det var min skyld :-) Scenen var lige lille nok til vores program så ind i mellem blev jeg nødt til at flytte mig et andet sted hen.

Jeg er selv helt vild med det her billede hvor vi løber sidelæns og man kan se hvordan hun bare er "på" og gir alt for at følge med. Sådan var hun hele programmet igennem :-)

Jeg er rigtig glad for at hun taklede det hele så fint

Når man sidder som publikum og ikke selv er HTM nørd ;-) så er freestyle langt mere publikumsvenligt end HTM er - da det tit bare for "udeforstående" er en masse forskellige plads positioner, men jeg brænder for smuk hw og Doggie og jeg nød vores tid på scenen i går :-)

Trods vejret ikke var det bedste var der mødt mange publikummer op. Doggie holder øje med at en eller andens madkurv ikke forsvinder

Da vi var færdige på scenen gi Emmy og jeg en tur rundt bland alle forlystelserne med hundene

Phew hård dag og en kop kaffe måtte der til. Vi fandt det hundevenlige sted hvor hundene fik hundekiks og en ordentlig spand vand ud

Tid til gruppe-foto.... men øh man skulle godt nok være hurtig. Beat, Cookie & Doggie har et eller andet spurte-gen som de godt kan lige at benytte. Hvad start-signalet lige er har jeg ikke fået øje på endnu... et blink med øjet, en uhørlig lyd, et vrik med øret eller???? Men i hvert fald satte de alle 3 afsted i en spurter nøjagtig samtidig, det går ikke stille af sig og de løb med høj fart ind mod al menneske mylderet igen. Okay vi kaldte vist en anelse skingert på dem, men panikken begyndte at brede sig en smule, heldigvis hjælp det og de kom tilbage igen. Lille artige Biscuit sad stadig på træstemmen og ventede :-)

Det var nogle meget rolige og trætte hunde vi havde i bilen på vej hjem

Tak for en hyggelig dag til hele "bakke-holdet"