søndag den 7. februar 2010

En rigtig hygge slappe dag

En weekend med absolut intet på programmet må man gøre noget af det der sjældent er tid til. Emmy & jeg mødtes om formiddagen for at gå tur på Sorø sø. Jeg har hele tiden været lidt skeptisk over det der med at gå tur på søen selv om de siger den er tyk nok og er blevet frigivet... men jeg var alligevel lidt bange for at ryge igennem og med god grund skulle det vise sig!! Der lå et tykt lag sne på søen og under sneen var noget af isen smeltet og blevet til grød, meget bekymrende men vi gik lidt alligevel men blev enige om ikke at være så lang fra kanten (som om det gjorde nogen forskel...) så kom vi forbi en pæl hvor der var vand hele vejen rundt om... så vendte vi om men stoppede alligevel op og prøvede at skrabe sneen væk og hoppe lidt - ok den holdt så vi går turen alligevel. Det var rigtig hårdt at gå i det tynde sne og lidt skræmmende at man så så meget vand så vi gik lidt kortere end planlagt og da vi vendte om og gik tilbage hørte jeg pludselig et skrig bag mig, jeg tror det var Emmy der var ved at falde men da jeg vender mig om ser jeg hun er røget igennem, og der står en isflage op. Lynhurtig og helteagtig får jeg dækket alle hundene af, sat hundesnorene sammen og kastet ud til hende, når ind til kanten går rundt om et træ og får trukket hende op i sikkerhed.
Vel hjemme igen, nogle mere våde end andre spiser vi lidt frokost og så er det ellers DVD tid - denne gang er det ikke hundefilm vi skal se, men vi ser Pigen der legede med ilden og Ondskab, alt i mens vi hygger med hver vores kaffe og kanelkiks. Hundene syntes det var helt fantastisk, ved ikke om det var dem ellers os der fik flest :-)

Doggie ser så intelligent ud når hun tigger... men hvem pokker kan dog stå for den tunge

Hvis hun nu kommer tættere på kan det være den rammer hendes mund lidt hurtigere. Cookie er lidt mere diplomatisk

Ny kiks og Beat opdagede at det kunne betale sig at holde sig til.... Ham og Doggie var ret enige om hvordan det skulle klares.

Ahhh man skulle tættere på....

Nååhhh så tæt

Hmm ja se dette billede over og under. Jeg er ikke i tvivl om hvor Doggie har det fra!!! Man skal være helt oppe i hovedet på ens offer, højre pote tages i brug og tungen skal være lidt ude... Bedstefar har vist nogle stærke gender der slår igennem til sit afkom ;-)


Slut med kanelkiksene, så nu ville alle hundene gerne putte lidt. Whisper ved ikke helt hvordan han skal komme over til mig forbi Cookie uden at træde på ham.

Robbie har ingen skrubler.... Cookie hvor??? Ahhh sofaen er lidt blødere end den plejer at være :-)

Nårh trætte Doggie....

trætte Robbie....

træ... nåh nej fjollet Whisper...

Trætte Cookie....

Til sidst lille Beat. Beat er altid rigtig glad for alle, men jeg tror alligevel Beat og jeg har noget lidt specielt og han har kendt mig siden han blev hentet og vi ses jævnligt. Altid med stor gensynsglæde :-)
En hyggelig dag og selv om hundene kun havde været ude at gå tur om formiddagen gik de lige i brædderne da vi kom hjem!
PS Alle ved nok at en fjer hurtigt bliver til 5 høns..., hvis I trækker 5 høns og en halv fjer fra historien om søen og redningsaktionen så tror jeg den passer ;-) Måske er der en mere sand version af historien på Emmys blog . (det ville bare være kedeligt hvis i skulle læse den samme historie 2 gange ;-))

1 kommentar:

Hazyland Border Collies & Biscuit sagde ...

Ok - den virkelige historie om Helles redningsaktion!!!!
Hun stak af og lod mig drukne!!!!!! Nårh ja, nu druknede jeg jo ikke, men det var altså ikke Helles skyld!!!!! ;o)