Det er en pæn lang køretur til Helsinge så Emmy og jeg aftalte at køre sammen derop, da Beat også skulle udstilles.
Det der med at køre sammen skal planlægges, selv om det kun var 2 hunde der skulle i ringen skulle vi have plads til 8 hunde og bagage i en lille bil, men med vores pakketalent lykkedes det ;-)
Man kan ikke tage på udstilling uden at træne og da udstillingen først skulle starte 12.30, valgte vi at køre tidligt og så få trænet alle hundene inden. Beat i buk og nu med Excellent på en udstilling :-)
Det var ikke nogen videre succes, Cookie taklede det rimelig pænt, men Doggie var ret distraheret af alle duftene og forstyrrelserne.
Efter træningen fik vi sat telt op (heldigvis for det, for det regnede det meste af dagen!!!!). Af en eller anden årsag bliver teltet ret hurtigt døbt om til pulterkammeret, men så er det man kan søge ly hos Hanne, I hendes telt er der både køkken, gardarobe og bibliotek!
Endelig blev det Doggies tur. Hun opførte sig virkelig eksemplarisk i ringen og er bare så dejlig nem at have med.
Det var desværre ikke nok i dag, hun fik en flot kritik, men dommeren syntes der var for meget afstand mellem hendes fortænder. Det er nok smag og behag, hun har fået excellent af flere dommere, men ikke af ham her der fik hun very good.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar