søndag den 12. oktober 2008

Cykeltur og hårdt arbejde

Vejret var virkelig skønt i dag, så jeg lokkede Anders til at læsse cykler og hunde og så kørte vi en tur i Hedeland. Cookie elsker at være ude at cykle på den måde, fremfor når vi motionscykler i snor. Det har også tidligere kun været Cookie der har været med ude at cykle, men nu var tiden inde til at Doggie også skulle med.

Hun nød det lige så meget som Cookie :-)
Halvvejs oppe af skibakken, kunne vi høre at toget var på vej. Det er simpelthen så hyggeligt når det kommer tøffende forbi.
På vej ned af skibakken på den anden side. De bitte små prikker på billedet er Anders og Cookie i fuld fart ned. Jeg er ikke en habil cykelrytter så jeg trak cyklen ned sammen med Doggie.
Tid til at blive kølet lidt af....


Vel hjemme igen stod den på brænde der skulle flækkes og stables... ikke lige så hyggeligt som en god tur med hundene.

Ingen kommentarer: